Hvordan samarbejder politi og presse bedst – er der overhovedet tale om et samarbejde?
Det forsøger vi at få svar på, når vi møder Kåre, Anne og Mette fra kommunikationsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi. De tre er dem, du får i røret, når du ringer til politiets kommunikationsafdeling – men hvad laver de egentligt, når de går på job og er deres rolle at hjælpe pressen eller at agere dørstopper?
Du får også mulighed for at møde bl.a. politidirektør Helle Kyndesen og chefanklager Kåre Skjæveland, som sætter deres ord på samarbejdet med pressen.
Undervejs i arrangementet er der rundvisning på politigården, hvor du kommer rundt og blandt andet ser det lokale, som danner rammen om kommandocentralen, når de store ting sker.
Du får her en unik mulighed for at komme tættere på det midt- og vestjyske politi. Der er mulighed for spørgsmål – både til politidirektør og til medarbejderne i kommunikationsafdelingen.
Arrangementet begynder kl. 17 og slutter kl. 20. Undervejs serverer Kreds 5 sandwich og sodavand.
Det er gratis at deltage. Der reserveres kr. 100 på din konto, som fastholdes ved udeblivelse eller afbud efter fristen, som er den 1. september, kl. 12.00.
Vi glæder os til at se jer!