Først og fremmest skal du sætte et stort kryds i kalenderen den 8. marts 2024, hvor næste års gallafest finder sted på Musikteatret i Holstebro.
Det hele begynder med generalforsamling kl. 17.30, og herefter er der gallafest og prisuddeling med en lækker treretters menu og fri øl/vand/vin hele aftenen.
Prisuddeling
Under gallafesten uddeler Kreds 5 igen priser til kollegaer, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats i løbet af 2023. Du kan allerede nu indsende dine forslag til en eller flere af priserne.
DEN GYLDNE – Gives til en person eller gruppe, der i det forgangne år i særlig grad har markeret sig inden for sit fag
DEN VISUELLE – Gives til en person eller gruppe, der har skabt noget opsigtsvækkende ved hjælp af fotos, video, grafik, layout, webdesign eller lignende.
DEN OVERRASKENDE – Gives til en person eller gruppe, som indenfor det seneste år har brugt sit håndværk på en ny og overraskende måde til inspiration for andre i branchen.
DEN KOLLEGIALE – Gives til en person, der har markeret sig som en faglig sparringspartner og/eller inspirerende kollega, som er klar med opmuntring, smil og energi og er med til at skabe sammenhold
HUSK: Når du foreslår en kollega til en pris, skal du skrive en velbegrundet motivation – og er det en konkret opgave, du foreslår på baggrund af, skal du vedhæfte relevante eksemplarer eller sikre adgang til materialet på anden vis, hvis det ligger bag betalingsmur. Hvis du sender materiale via eksempelvis WeTransfer eller anden tjeneste, så gør TYDELIGT opmærksom på, hvornår linket udløber i din mail, så vi er sikre på, at vi får downloadet materialet rettidigt. Deadline for indsendelse af forslag er 9. januar 2024 kl. 12.
Sådan indsender du dine forslag
Du kan læse meget mere om kriterierne for de fire priser, og hvordan du indsender forslag til prisvindere, ved at trykke på knappen herunder. Fristen for at indsende forslag er den 9. januar 2024.