Gallafest udskudt grundet Corona – nærmere info følger

DJ Kreds 5 13 mar , 2020 0 Comments Event
Prisvinderne til Gallafesten 2019. Foto: Ole Mortensen

Arrangementet er udskudt grundet Corona-situationen. Alle får refunderet billetprisen. Nærmere information om ny dato følger.

Vores traditionsrige Gallafest kommer i en ny og forbedret version i 2020. Først og fremmest: Gallafesten rykker fra fredag til lørdag – så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 14. marts 2020. Tilmeld dig via linket her.
Her afholder vi for 11. gang Kreds 5’s årlige Gallafest & Prisuddeling i Anlægspavillonen i Holstebro.

NYT: Nu med oplæg og generalforsamling

Som noget nyt vil vi også lægge generalforsamlingen i Kreds 5 denne dag – om eftermiddagen inden Gallamiddagen og prisuddelingen. Her vil der også være et oplæg inden Generalforsamlingen, så programmet ser ud som følger:

kl. 15-16.00: Fagligt oplæg (info følger)
kl. 16-16.30: Kaffe, kage og fri bar
kl. 16.30-18.00 Generalforsamling med fri bar
kl. 18.00-18.30 Velkomstdrink (og evt. omklædning)
kl. 18.30-01.00 Gallafest og prisuddeling

Du kan både deltage hele dagen eller vælge først at deltage i enten Generalforsamling, Gallafest eller begge dele. Under tilmeldingen kan du krydse af, hvordan du ønsker at deltage.

Prisen for deltagelse er 295 kr for medlemmer og 395 kr for ledere. Studerende/praktikanter er gratis. Prisen inkluderer kaffe og kage om eftermiddagen, velkomstdrink, en overdådig buffet/dessert og fri bar med lækre drinks hele aftenen.

Send forslag til vindere af vores fire priser

Men allerede nu kan du hjælpe os og dine kolleger, ved at indstille de bedste produkter, du er stødt på i årets løb hos dine kolleger, eller blot som almindelig læser, seer, lytter osv. Forslaget skal du maile til kredsen, så de fire kåringsgrupper kan tage stilling til forslagene. Fristen for forslag er 1. februar.

Written By DJ Kreds 5