Foredrag med Lone Theils: Fra London-korrespondent til krimiforfatter

DJ Kreds 5 21 nov , 2022 0 Comments Event
Foto: Pressefoto

Mød forfatter og journalist Lone Theils til fyraftensarrangement med Kreds 5 torsdag den 12. januar.

Arrangementet starter klokken 19.00, hvor Lone Theils vil fortælle om sin vej fra journalist til krimiforfatter. Herefter vil der være en kort pause, hvor Kreds 5 byder på lidt at drikke, før vi slutter af med spørgsmål fra salen.

Arrangementet foregår i Medietanken hos TV MIDTVEST i Holstebro. Og vil du med, skal vi have din tilmelding senest torsdag den 5. januar via mail@djkreds5.dk.

Fakta om eventet
Dato: Torsdag d. 12. januar 2023
Tid: 19.00 – 21.00
Sted: Medietanken, TV MIDTVEST (Søvej 2, 7500 Holstebro)
Tilmelding: Via mail@djkreds5.dk – senest 5. januar.

Om Lone Theils:

I mere end 16 år var Lone Theils korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og senere Politiken. Hun kunne også ses på tv-skærmen hos både TV2 og DR med nyheder og politiske analyser fra den britiske hovedstad.

I 2015 udkom debutromanen Pigerne fra Englandbåden, der strøg ind på de danske bestsellerlister og siden er solgt til oversættelse i 16 lande, heriblandt Tyskland, Sverige, Storbritannien, Rusland og Japan.

I 2016 flyttede Lone Theils til Danmark for at blive forfatter på fuld tid, og har siden skrevet yderligere 4 bøger i serien om London-korrespondenten Nora Sand. Den blå digters kone (2016), Heksedrengen (2018), Stilleleg (2019) og De usynlige (2021).

Fælles for bøgerne er en stor kærlighed til London og at de tager udgangspunkt i virkelige forbrydelser, der bearbejdes til fiktion med research og tæft for den britiske hovedstad og et nik til Lones jyske rødder.

Forfatterskabet tæller også krimien 87 sekunder (2017) om efterforsker Georg Guldmann, der blev til i samarbejde med P1, hvor krimien researches og skrives for åben mikrofon. I 2018 kom krimien “Heksedrengen”.

Lone er desuden medforfatter til biografien Globetrotter om den eventyrrejsende Jens Bjerre, der har rejst blandt naturfolk over hele kloden og hun har bidraget med kapitler til Vide Verden serien om London og Dublin.

Senest er forfatterskabet udvidet med en original historie til Anders And, hvor Lone introducerede sin helt egen skurk til universet i form af Elivira Gåsefod

I 2015 blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen, der gives til danskernes yndlingsforfatter. Vinder af Otto B. Lindhardt-prisen 2022.

 

Written By DJ Kreds 5