Første august 2023 åbnede Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Centeret lejer sig ind i de nye lokaler på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) ved Katrinebjerg i Aarhus. Kom med til Aarhus, få en rundvisning på den nye skole og hør et oplæg om, hvad det nye Gravercenter laver, og hvordan du kan få hjælp fra Gravercentret til dine projekter. Det er graverredaktør Kirstin Egekvist, som bliver vært og rundviser for os.
Gravercentrets formål er at udvikle og støtte den undersøgende journalistik i hele Danmark med særligt fokus på at hjælpe lokale og regionale medier, mindre medier og borgergrupper.
Centret er åbent for alle, som arbejder med undersøgende journalistik. Centrets fokus er ikke mediet, men journalistikken og historierne.
Arrangementet begynder kl. 18 og slutter kl. 20.30. Undervejs serverer Kreds 5 en sandwich og kaffe/vand.
Deltagelse er gratis, dog reserveres kr. 100 til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen, som er den 11. januar kl. 12.00. Du skal være med i Kreds 5 eller nabokredsene 3, 4 eller 6 i DJ for at få adgang til dette arrangement.