Arrangement: Vi tager temperaturen på lokaljournalistikken 

DJ Kreds 5 07 jun , 2022 0 Comments Begivenhed

ARRANGEMENT: De mindre dagblade er under pres økonomisk. Samtidig oplever vi flere steder i landet, hvor den lokale dækning er stort set ikke-eksisterende. Den seneste tid er er væld af mikro-medier dukket op.

Nogle er selvstændige initiativer, mens andre udspringer fra større mediehuse som Jysk Fynske Medier og JP/Politikens Hus. Men hvad betyder den udvikling for lokaljournalistikken? Er aviserne helt på vej ud af lokaljournalistikken? Eller skal de digitale, lokale medier blot ses som et supplement til at sikre den demokratiske samtale lokalt?

Det forsøger vi at finde svarene på, når vi indbyder til et fyraftensarrangement i Viborg, hvor vi tager temperaturen på lokaljournalistikken, og ser nærmere på, hvordan fremtiden former sig for de lokale dagblade. Fra Jysk Fynske Medier kan du møde Jørn Broch, som er ansvarlig for koncernens satsning på mikromedier, mens lokalredaktør for JP Lokal i Viborg Jane Gisselmann repræsenterer JP/Politikens Hus. Begge koncerner er i konkurrence. Men for en stund begraver vi den kappestrid og samler os for i fællesskab at sætte lokaljournalistikkens fremtid til debat. Kom og vær med! 

OBS. Arrangementet er gratis. Tilmelding senest 8. september. Kredsen er vært for en bid mad og drikke.

TID: Torsdag d. 15. september 2022 kl. 17.00
STED: Arsenalet Viborg, Kasernevej 8-10, 8800 Viborg
TILMELDING: Tilmelding via mail til kredsen

Written By DJ Kreds 5