Opdatering: Generalforsamling 2020 og Galla-priserne

djkreds5 12 maj , 2020 0 Comments Nyhed
Vinderne ved prisuddelingen i 2019. Foto: Ole Mortensen

Kære Kreds 5-medlemmer

Som I allerede ved, måtte vi i marts aflyse både generalforsamling og Gallafest p.g.a. corona.

Bestyrelsen er blevet enige om, at vi vil forsøge at gennemføre en ny generalforsamling på den anden side af sommerferien.

Rammerne vil naturligvis blive et sted, hvor vi kan overholde de anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, der gælder til den tid.

I uge 17 godkendte Hovedbestyrelsen i DJ, at de kredse og specialgrupper, der ikke nåede at holde generalforsamlinger inden corona kan udskyde dem – foreløbigt frem til efteråret.

Det betyder, at den nuværende bestyrelse fortsætter frem til en ny generalforsamling kan holdes.

Galla-priser

Inden Galla-festen blev aflyst, havde de fire juryer allerede fundet både de nominerede og vindere af de fire priser, der skulle uddeles på aftenen.

Vi er derfor blevet enige om, at vi, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, vil uddele de fire priser ved den kommende generalforsamling.

Vi planlægger ikke at afholde en ny Gallafest i 2020, men vi synes, at de 12 nominerede har fortjent en god aften, og det vil vi gerne give dem i forbindelse med generalforsamlingen.

Vi vender tilbage med nyt, når vi er blevet klogere på, hvad der kan lade sig gøre.

Written By djkreds5