Det er NU du skal tilmelde dig gallafesten

djkreds5 12 feb , 2016 0 Comments Begivenhed

Vi arbejder hårdt på at blive klar til årets topmøde for mediemennesker i Midt- og Vestjylland, Kreds 5s GALLAFEST d. 11. marts!

Forslagene til kredsens fire priser er under granskning, en mundvandsskyllende menu er sammensat, det nye sted er klar til at tage imod os – Anlægspavillonen i det grønne midt i Holstebro – og Thomas Skov Gaardsvig er hyret som gennemgående ankermand for hele aftenen: En ny måde at gøre det på, som vi glæder os meget til at afprøve.

Traditionerne holdes selvfølgelig i hævd: Den bedste journalistik/kommunikation, de mest spændende visuelle løsninger, de største talenter og overraskelser skal fremhæves og prises, og ikke mindst er gallafesten årets bedste lejlighed til at møde kolleger på tværs af medier og byer og få en snak om alt det, der sker i vores lille, store kreds.

TILMELD DIG NU på nedenstående link – skub til kollegerne og få dem med – og få dit flotteste antræk renset og strøget! Som vi har sagt før: Det er en gallafest, ikke en fredagsbar!

Tilmelding på dette LINK!!!

Frist for tilmelding: 1. marts! Husk at praktikanter/studerende kommer gratis med, og at man er velkommen (uanset alder), hvis man har været Kreds 5’er i 2015 eller er det nu.

Meld dig ind i DJ Kreds 5’s facebookgruppe, hvor du kan blive opdateret på nye og kommende arrangementer i kredsen, ligesom du kan blive opdateret på branchenyheder i din kreds.

Du finder os på dette link.

Med venlig hilsen
Kredsbestyrelsen – VI SES!

 

Written By djkreds5