Danmarks Fotomuseum har i samarbejde med Dansk Journalistforbunds kreds 5 arrangeret en aften, hvor der er mulighed for at møde en af vinderne i konkurrencen Årets Pressefoto.
Fotojournalist Kasper Løftgaard vil bl.a. fortælle om sine vinderbilleder i serien College Rodeo i Texas.
Og fotojournalist ved Herning Folkeblad, Flemming Hansen vil introducere fotoudstillingen Årets Pressefoto og fortælle om forløbet af konkurrencen.
Tid og sted:
Danmarks Fotomuseum, Museumsgade 28, Herning,www.fotomuseum.dk, onsdag den 27. april kl. 19.00.
Arrangementet er gratis og man må gerne medbringe ledsager – der er tilmelding til kredsens mail senest d. 25. april: mail@djkreds5.dk
Ved Dansk Journalistforbunds Kreds 5´s årlige gallafest i Anlægspavillonen i Holstebro fredag aften er journalist Christian Toft Bro og fotograf Line Morell Holm fra TV MidtVest blevet hædret med den kollegiale pris Den Gyldne Blok for deres programmer om tvillingerne fra Holstebro.
I løbet af 2015 fik de hele Danmark på fornavn med fornavn med tvillingerne Anders og Torben Pedersen fra Holstebro. De har gennem en årrække fulgt tvillingerne tæt.
– Med stor respekt for de medvirkende har de skabt et unikt program, hvor seerne kommer tæt på tvillingerne. Serien rummer mange detaljer og bevidste valg i forhold til for eksempel måden at filme på, lyder det bl.a. i begrundelsen for at de to i år fik den fornemme pris.
De to øvrige nominerede til den gyldne blok var Danny Mastrup fra Herning kommunes kommunikationsafdeling for indsatsen med at introducere kommunen på facebook, og Bo Lundgaard fra Herning Folkeblad for sin rolle som vagthund i en række kritiske og vedholdende artikler.
Ved gallafesten i Anlægspavillonen blev der som sædvanligt også uddelt tre specialpriser.
Årets Talent gik i år til Andreas Søndergaard, Viborg Stifts Folkeblad, for en række long read-artikler om menneskers liv og sjæl.
Morten Strægaard, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig modtog Årets Visuelle Pris for sit opfindsomme, flotte, rolige og stilsikre layout.
Endelig løb Knud Lind fra DR MidtVest med prisen Årets Overraskelse for hans usædvanlige initiativ med at deltage i et maratonløb for åben mikrofon.
Ved arrangementet i Anlægspavillonen deltog omkring 100 af Dansk Journalistforbunds medlemmer i det midt- og vestjyske.
TV MIDTVEST’s direktør gennem hele tv-stationens levetid stopper til sommer. I den forbindelse inviterer tv-direktør Ivar Brændgaard til et særarrangement i stationens multimedie-biograf i Holstebro.
Arrangementet koster 100 kr., som DJ KREDS 5 refunderer, hvis du er medlem. Det kræver blot, at du efter at have tilmeldt dig på normal vis, sender en mail med en vedhæftning af din bestillingsbekræftelse til mail@djkreds5.dk.
Ivar Brændgaard har som ”stationsforstander” været med hele vejen, når det handler om regional-tv i Midt- og Vestjylland. Han var med, da TV MIDTVEST sendte første gang den 1. oktober 1989, og han har siden da brugt størstedelen af sine vågne timer i midt- og vestjydernes og tv-mediets tjeneste.
Han har fundet nogle af de indslag frem, som kun TV MIDTVEST kan lave dem. Nyheder, som viser stationens særpræg. Begivenheder, hvor TV MIDTVEST har været på pletten. Og billeder, der er betagende, fordi de er filmet så godt. Kom og få en billedrig fortælling/oplevelse og anekdoterne fra 27 års virke på TV MIDTVEST og i TV2-familien.
Her er listen over de nominerede til årets Gallafest d. 11.marts i Holstebro.
Har du ikke meldt dig til festen, så gør det NUvia dette link.
De nominerede er:
Årets talent
Thomas Mielcke, Viborg Stifts Folkeblad, for sin dækning af budgetforliget i Viborg
Andreas Søndergaard, Viborg Stifts Folkeblad, for long read-artikler om menneskers liv og sjæl
Casper Roslyng, TV MIDTVEST, for serier om ulovligt fyrværkeri og offentligt brevkaos
Årets overraskelse
Emilie Grav, Katrine Wacher Fuglsang og Jesper Heilskov Thomsen, TV MIDTVEST, for arbejdet med Mobilholdet
Knud Lind, DR Midt&Vest, for hans usædvanlige initiativ med at deltage i et maratonløb for åben mikrofon
Casper Roslyng Rasmussen og Louise Mandal Deruginsky, TV MIDTVEST, for deres innovative gør-det-selv-løsning, der dannede grundlag for indslaget: “Lærerne straffer regeringen for lockout”
Den visuelle pris
Morten Strægaard, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig, for opfindsomt, flot, roligt og stilsikkert layout
Line Morell Holm, TV MIDTVEST, for fotografisk arbejde på serien ‘Tvillingerne fra Holstebro’
Herning Flemming Hansen, Herning Folkeblad, for en billedserie taget med mobilkamera
Den Gyldne Blok
Danny Mastrup, Herning Kommune, for hans arbejde med at forberede og gennemføre Herning Kommunes entré på Facebook
Christian Toft Bro og Line Morell Holm, TV MIDTVEST for deres portrætserie “Tvillingerne fra Holstebro” til landsdækkende TV2
Bo Lundgaard, Herning Folkeblad, for hans kritiske og vedholdende journalistik
Vi arbejder hårdt på at blive klar til årets topmøde for mediemennesker i Midt- og Vestjylland, Kreds 5s GALLAFEST d. 11. marts!
Forslagene til kredsens fire priser er under granskning, en mundvandsskyllende menu er sammensat, det nye sted er klar til at tage imod os – Anlægspavillonen i det grønne midt i Holstebro – og Thomas Skov Gaardsvig er hyret som gennemgående ankermand for hele aftenen: En ny måde at gøre det på, som vi glæder os meget til at afprøve.
Traditionerne holdes selvfølgelig i hævd: Den bedste journalistik/kommunikation, de mest spændende visuelle løsninger, de største talenter og overraskelser skal fremhæves og prises, og ikke mindst er gallafesten årets bedste lejlighed til at møde kolleger på tværs af medier og byer og få en snak om alt det, der sker i vores lille, store kreds.
TILMELD DIG NU på nedenstående link – skub til kollegerne og få dem med – og få dit flotteste antræk renset og strøget! Som vi har sagt før: Det er en gallafest, ikke en fredagsbar!
Frist for tilmelding: 1. marts! Husk at praktikanter/studerende kommer gratis med, og at man er velkommen (uanset alder), hvis man har været Kreds 5’er i 2015 eller er det nu.
Meld dig ind i DJ Kreds 5’s facebookgruppe, hvor du kan blive opdateret på nye og kommende arrangementer i kredsen, ligesom du kan blive opdateret på branchenyheder i din kreds.
DEN GYLDNE BLOK og Kreds 5’s tre specialpriser uddeles ved årets GALLAFEST i Holstebro fredag 11. marts 2016 på Anlægspavillonen i Holstebro.
FORSLAG til prismodtagere modtages allerede nu og skal være kredsbestyrelsen i hænde SENEST d. 1. februar 2016 kl. 12. Forslaget sendes sammen med motivation og bilag til mail@djkreds5.dk. Læs mere om de forskellige kategorier her.
Jeg føler mig mere og mere presset i dagligdagen, på løn og på arbejdstid. Hvad gør DJ for at forbedre det?
Hvad får jeg for mit kontingent til DJ?
Brænder du inde med den slags spørgsmål, så får du mandag 23. november chancen for at få alle de svar du drømmer om.
Der sker når DJs nye formand, Lars Werge og DJs nye næstformand Tine Johansen stiller op til spørgetime fra medlemmerne.
Du kan spørge om alt, og det nye formandskab vil svare på alt, hvad de kan.
Her er chancen for at teste om din spørgeteknik er bedre end deres svar-teknik.
Det sker:
Kantinen på Skive Folkeblad (indgang B) 23. november klokken 18.00 hvis du vil spise med, og klokken 19.00 hvis du kun vil stille spørgsmål.
Deltagelse er naturligvis gratis, og du kan få dækket udgifter til billigste offentlige transport eller til samkørsel, hvis I er mindst to i bilen.
Tilmelding er nødvendig, hvis du vil spise med og sker på thue@skivefolkeblad.dk
Journalist på Herning Folkeblad Søren Poder har for nylig udgivet den roste ungdomsroman”Sidste Skoledag” om skoleskyderier.
Torsdag 12. november vil han ved et arrangement for DJ Kreds 5-medlemmer fortælle, hvordan han gik fra at have en ”en bog i maven” til rent faktisk at få den skrevet.
Hvordan får man ideen? Hvordan føres den ud i livet? Og hvilke journalistiske arbejdsmetoder kunne han bruge undervejs i arbejdet med bogen?
Vi kombinerer oplægget med en rundvisning på det nye hovedbibliotek i Herning, der siden åbningen for et år siden har formået at fordoble antallet af gæster på biblioteket. For nylig vandt ombygningen af et gammelt supermarked til moderne bibliotek Realdanias ”Renover”-pris for bedste renovering af en bygning i Danmark i 2014.
Tid og sted: Torsdag d. 12 november kl. 18.00, Herning Bibliotek
Program:
Vi mødes ved indgangen til Herning Bibliotek, Østergade 8, Herning
18.00: Rundvisning på biblioteket
19.00: En sandwich-pause
19.30: Søren Poder fortæller om arbejdet med sin roman ”Sidste Skoledag”. Herefter spørgsmål
21.00 (senest): slut
Det er gratis at deltage for DJ Kreds 5-medlemmer, men tilmelding kræves, af hensyn til forplejningen, på djkreds5@gmail.comsenest 9. november.
Søren Poder vil medbringe et antal eksemplarer af ”Sidste Skoledag”, der kan købes med rabat.