JULETUR: Besøg på Flensborg Avis og Julemarked


Hvordan laver man dansksindet journalistik i Tyskland? Og hvordan smager årets første glühwein? Begge dele kan du få svar på lørdag 2. december, hvor DJ Kreds 5 og KS Midtjylland arrangerer bustur til Flensborg.

Afgang fra Herning Station klokken 08.00 og hjemkomst omkring klokken 20.00

Vi lægger ud med et besøg på Flensborg Avis, hvor chefredaktør Jørgen Møllekær vil vise rundt og fortælle om avisen, der har leveret nyheder til det dansksindede mindretal siden 1869 og som har 15.000-20.000 daglige læsere.

Efter frokost i Flensborg er der mulighed for at besøge det berømte julemarked. På tilbagevejen bliver der et hurtigt stop ved en af grænsebutikkerne.

Hvis der er interesse for det, kan der ske opsamling og afsætning i Skive og Vejle (transportcentret). Angiv ved tilmeldingen, hvis du ønsker at benytte en af disse muligheder.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 5 og KS Midtjylland. Det koster 100 kroner at deltage. Pengene skal indbetales ved tilmeldingen til reg.nr.: 7590, kontonr.: 0001628646.
Husk at angive både fornavn og efternavn.

***Tilmelding skal ske til mail@djkreds5.dk senest fredag 17. november.***

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig, hvis du vil være sikker på at komme med.

Hvis du har allergi overfor fødevarer, eller hvis du er vegetar eller lignende, så vil det være en god idé, hvis du også oplyser det ved tilmeldingen.

OBS. Vi forbeholder os ret til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldinger.

Temaaften om valget

Foto: Presse

Få et kig ind i valgmaskinen, når Kreds 5 inviterer til temaaften om det forestående kommune- og regionsvalg. Tre aktører fra hver sin valgmotor fortæller om, hvordan netop deres arbejdsplads forbereder sig på valget. Efter oplæggene er der tid til spørgsmål og debat.

Det foregår onsdag 4. oktober 2017 klokken 17.00-18.45 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg, “Konference 2”

Kom med på rundvisning i Regionshuset
Inden valgarrangementet er der mulighed for at få en rundvisning i Regionshuset. Fokus vil være på tilbygningen, der indeholder regionsrådsalen, tv-studiet og lokalerne, hvor direktionen og politikerne holder til.

Rundvisningen begynder klokken 16. Vi mødes i forhallen ved hovedindgangen.

Der vil være en sandwich og en sodavand til alle, der er tilmeldt senest torsdag 28. september på mail@djkreds5.dk

Oplægsholdere:
Birgitte Thingholm og Anja Amdisen – hhv. kommunikationschef og specialkonsulent hos Region Midtjylland.
Allan Boye Thulstrup – kommunikationskonsulent i Herning Kommune
Morten Stamm Mikkelsen – redaktionschef ved DR Midt & Vest.

Lynkursus: Har du styr på kommaerne? 

På dansk har vi kun ét kommasystem, men med to varianter. Dette korte kursus vil lære dig om de to kommavarianter, så du kan vælge, hvilken variant du foretrækker, og blive god til selv at sætte kommaer. Der vil være små praktiske øvelser undervejs i kurset.

TID: Tirsdag d. 10. oktober 2017 kl. 17.45 – 20.15
STED: Huset No. 7, Nørregade 7, Herning

Som underviser har vi allieret os med Britt Høj, som er lektor i fransk og dansk. Hun stoppede på HIH-AU i 2010, hvor man indstillede den erhvervssproglige bacheloruddannelse. Herefter underviste Britt som ekstern lektor på Handelshøjskolen i Aarhus, men er nu lærer på Herning Gymnasium. Britt har afholdt en del sprog- og grammatikkurser i dansk både på HIH og for erhvervsvirksomheder.

Vi starter med lidt at spise og får kaffe/te med kage, når der er brug for en pause.

Kurset er arrangeret af KS. Frist for tilmelding mandag 2. oktober kl. 24.00. til mail@djkreds5.dk

THY-NIGHT: Film og oplæg

Foto: Standingonwaterfilm.com

Du inviteres hermed til første arrangement i Kreds 5 efter sommeren – og her skal det handle om surfing og Thy.

Thy har taget et tigerspring ind i alle danskeres bevidsthed som stedet med nationalparknatur, surferparadis, øko-øl og kæmpevindmøller, fulgt på vej af kampagner “Fra os i Thy”. Hvordan har thyboerne håndteret medierne, og hvordan oplever de dækningen? Turistchef Ole Riis Christensen giver et bud som optakt til den anmelderroste film ‘Standing On Water’ – en dokumentar af Klitmøller-tilflytter Peter Alsted, om Klitmøller-surferen Casper Steinfath.

TID & STED:
21. september kl. 19.00 – 20.30 i Medietanken på TV MIDTVEST i Holstebro. Tilmelding nødvendig senest 18/9 til mail@djkreds5.dk 

Om filmen: (Se mere på filmens officielle hjemmeside.)
Standing On Water er historien om danske Casper Steinfath, der har udviklet sig til en af verdens bedste Stand Up Paddle (SUP) surfere. Det er historien om, hvordan passion får en dreng til at trodse sin frygt for vand og finde frem til en verden, hvor surfing bliver til meget mere end blot en leg. For Casper bliver surfing en livsstil der berører sjælen så dybt, at den synes for evigt uadskillelig fra ham.

Det er historien om stærke familiebånd, broderskab og opblomstringen af et dansk surf community i Cold Hawaii, Klitmøller – udkantsdanmark. Det hele skildres på en rejse, hvor vi følger Casper fra de første skridt, op gennem ungdommen, frem til voksenlivet og til en karriere som international stjerne og professionel SUP surfer.

Lynkursus i digitalt selvforsvar

Foto: Pressefoto

I dag kan alt, hvad vi foretager os på computere og smartphones, overvåges og registreres.Alligevel véd de færreste, hvordan man beskytter sig selv, sine kilder og sit materiale.

Dansk Journalistforbund tilbyder i samarbejde med Kreds 5 og DJ:Kommunikation et kursus, hvor du på to timer lærer alt det grundlæggende om at beskytte dine oplysninger og dine kilder. Kurset henvender sig til alle medlemmer af DJ. Deltagerne får underviseren journalist Freja Wedenborgs håndbog i digitalt selvforsvar, ”Cryptoguide for journalister”.

Kurset er et to timers fyraftenskursus målrettet DJ’s medlemmer. Kurset giver dig en grundlæggende forståelse af digital sikkerhedsbevidsthed og en målrettet rådgivning om enkle, gratis værktøjer.

HVORNÅR HVOR PRIS
8. maj. 2017, 17:50-20:30 Viborg Stifts Folkeblad (Vesterbrogade 8, 8800 Viborg) Gratis for medlemmer

Tilmeld dig ved at sende en mail til mail@djkreds5.dk

Du får undervisningsbogen ”Cryptoguide for Journalister, håndbog i digitalt selvforsvar”. Og du får en masse viden om, hvor du kan søge yderligere information, hvis du har brug for mere avancerede værktøjer.

Kurset er relevant for alle, der ønsker at kunne beskytte deres ret til fortrolig kommunikation, uanset om de arbejder på en lokalredaktion, på Christiansborg, med reportager i udlandet, som kommunikatører, freelancere eller fastansatte.

Kurset består af to dele:
Del 1. Digital sikkerhedsbevidsthed i hverdagen
Freja Wedenborg er journalist og forfatter til bogen Cryptoguide for journalister. I kursets første time gennemgår hun, hvordan digital sikkerhedsbevidsthed kan implementeres i hverdagen som journalist eller kommunikatør. Deltagerne lærer at bruge enkle, kryptografiske værktøjer og at kunne identificere relevante trusler og forsvar i deres arbejde.

Del 2. Hvilke værktøjer skal jeg bruge
Forskellige situationer kræver forskellige værktøjer. Måske skal du kunne maile krypteret med en kilde. Måske skal du rejse over landegrænser med fotokort eller harddiske med følsomt materiale. Eller måske skal du beskytte din computer mod hackere, konkurrerende virksomheder eller myndigheder. I kursets anden time hjælper datajournalist Aslak Ransby deltagerne med at installere relevante kryptografiske værktøjer på deres telefoner og bærbare computere.

Husk at medbringe din egen bærbare computer, tablet og/eller smartphone.

Tilmeld dig ved at sende en mail til mail@djkreds5.dk

Fotoudstilling: Se årets pressefoto

Vinder af Årets Pressefoto 2016 Asger Ladefoged, Berlingske.
Fotograf Morten Stricker fra Holstebro Dagblad, har været dommer i årets konkurrence, vil fortælle om udvælgelsen af vinderne blandt de mange indsendte billeder.

Arrangementet finder sted torsdag 6. april kl. 18.00 på Danmarks Fotomuseum, Museumsgade 28 i Herning.
Årets pressefoto er en konkurrence for medlemmer af Pressefotografforbundet under DJ og åbner hvert år i marts med prisuddeling i det kongelige bibliotek i København. Derudover kører der en udstilling rundt i landet og Fotomuseet i Herning er første stop i år. Kreds 5 vil være vært med lidt til maven og ganen.

Gratis entré. Tilmelding senest 4. april på mail@djkreds5.dk

Prisuddeling: Her er vinderne

Foto: Ole Mortensen

SE GALLERI FRA AFTENEN HER

TV MidtVest journalist får Den Gyldne Blok

Ved Dansk Journalistforbunds Kreds 5’s årlige gallafest i Anlægspavillonen i Holstebro fredag aften er journalist  Uffe Bregendahl fra TV MidtVest blevet hædret med den kollegiale pris Den Gyldne Blok for dokumentaren ”Skæbnerne fra skibet”, der på rørende og nærgående vis kommer helt tæt på tre syriske flygtninge.

– Et flot og vellykket stykke lokaljournalistik, på et verdenshistorisk bagtæppe, der vil blive siddende i seerne, lyder det bl.a. i begrundelsen for at Uffe Bregendahl i år fik den fornemme pris.

De to øvrige nominerede til den gyldne blok var Marianne Eskildsen fra Herning Folkeblad for en artikelserie om den store togulykke i Hammerum i 1966 og Majbrit Oddershede Bach fra Tv MidtVest for programserien om unge fædre.

Ved gallafesten i anlægspavillonen blev der som sædvanligt også uddelt tre specialpriser.

Talentprisen gik i år til Sophie Baltzer, DR MidtVest, for hendes iderige og medlevende tilgang til radioreportage.

Flemming Hansen fra Herning Folkeblad modtog Den Visuelle Pris for at dokumentere årets gang med månedlige fotocollager ved hjælp af en mobiltelefon.

Endelig fik Ingrid Schmidt, DR MidtVest, prisen Årets Overraskelse for hendes indsats for at lære landsdelens unge, hvordan man skal navigere i nutidens mediestrøm.

Ved arrangementet i Anlægspavillonen deltog omkring 80 af Dansk Journalistforbunds medlemmer i det midt- og vestjyske

Her er de nominerede

Fotograf Camilla Schiøler i gang med at filme nomineringsvideoer til gallafesten. Foto: Kaj-Ivan Bæk

Vinderne af kreds 5’s prisuddeling afsløres til Gallafesten den 10. marts kl. 18.30 på Anlægspavillonen i Holstebro.

**Har du ikke allerede købt billet, så gør det nu via dette link.**

Den Gyldne Blok

  • Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST, for reportageserien “Fra drengerøv til Farmand”
  • Marianne Eskildsen, Herning Folkeblad, for artikelserien “Katastrofen ingen talte om”
  • Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST, for dokumentarserien “Skæbner fra Skibet”


Den visuelle pris

  • Morten Stricker, Dagbladet Holstebro, for billedserien “Børn af verden”
  • Flemming Hansen, Herning Folkeblad, for fotoprojekt med mobiltelefon
  • Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST, for billedhistorie om Grammofonmanden


Årets overraskelse

  • Marianne Eskildsen, Herning Folkeblad, for artikelserien “Katastrofen ingen talte om”
  • Kåre Rolf Hansen og Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST, for dækning af tyndt besøgt iPhone-lancering
  • Ingrid Schmidt, DR P4 Midt&Vest, for projektet “I Sandhedens Tjeneste”


Talentprisen

  • Katrine Fuglsang, TV MIDTVEST, for evner som studievært og live-reporter
  • Stine Kjærside, Dagbladet Holstebro, for afsløring omkring Enghavecentrets købsaftale med kommunen
  • Sophie Baltzer, DR P4 Midt&Vest, for ihærdigt, kreativt og modigt journalistisk arbejde


De 12 nominerede er valgt blandt et fornemt felt af 32 forslag til prismodtagere

  • Christian Hald, Viborg Stifts Folkeblad, for artikelserien om talentudvikling i superligaklubben Viborg FF
  • Mona Aaberg, Stine Kjærside og Johan Gadegaard, Dagbladet Holstebro, for projektet “10 årgange”
  • Morten Stricker, Dagbladet Holstebro for billedserien “Børn af verden”
  • Palle Hyldahl Brændsgaard, Dagbladet Holstebro, for artikelserien “Fra arbejderdreng til møbelkonge”
  • Niels Stoktoft Overgaard, freelancer, for artikler om problemer på byggepladsen for sygehuset i Gødstrup
  • Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST, for reportageserien “Fra drengerøv til Farmand”
  • Thomas Vang Nielsen, Herning Folkeblad, for serien “Krigen på Heden”.
  • Flemming Hansen, Herning Folkeblad, for fotoprojekt med mobiltelefon
  • Bo Lundgaard, Herning Folkeblad, for dækning af historien om en carport, der var ulovligt opført
  • Marianne Eskildsen, Herning Folkeblad, for artikelserien “Katastrofen ingen talte om”
  • Morten Stricker, Dagbladet Holstebro, for billedserie om flygtningebørn
  • Jens Kirk Pedersen, Dagbladet Holstebro, for dækning af psykiatrisagen
  • Niklas Jeppesen, Dagbladet Holstebro, for artikler om bl.a. fodboldentusiasten Herman Jensen
  • Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST, for billedhistorie om Grammofonmanden
  • Hans Trier Vittarp, TV MIDTVEST, for fotoarbejde i serien fra Westergaards Hotel i Videbæk
  • Kevin Laursen, TV MIDTVEST, arbejde med ”Hypnotisøren fra Skive”.
  • Peter Pedersen og Casper Roslyng, TV MIDTVEST, for dokumentaren ”Teltlejren i Thisted”
  • Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST, for dokumentarserien “Skæbner fra Skibet”
  • Klaus Knudsen Pedersen, TV MIDTVEST, for arbejde med at sætte politik på dagsorden i Midt- og Vestjylland
  • Katrine Fuglsang, TV MIDTVEST, for evner som studievært og live-rapporter
  • Kasper Riis Kristensen og Gustav Dall, TV MIDTVEST, for dokumentar om voldsramte kvinder
  • Kåre Rolf Hansen og Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST, for dækning af tyndt besøgt iPhone-lancering
  • Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST, for initiativ med at optage et TV-indslag med sin iPhone
  • Peter Stephansen, DR P4 Midt&Vest, for hans arbejde med DM i Direkte Radio.
  • Martin Hove Thomsen, Herning Folkeblad, for videoproduktion til avisens onlinemedie aoh.dk
  • Stine Kjærside, Dagbladet Holstebro, for afsløring omkring Enghavecentrets købsaftale med kommunen
  • Brian Laursen, Skive Folkeblad: for sin dækning af lokalsporten
  • Sophie Baltzer, DR P4 Midt&Vest, for ihærdigt, kreativt og modigt journalistisk arbejde
  • Søren Holm, DR P4 Midt&Vest, for kreativt og overraskende journalistisk arbejde
  • Ingrid Schmidt, DR P4 Midt&Vest, for projektet “I Sandhedens Tjeneste”
  • Elise Rasmussen, tidligere Herning Folkeblad (nu DR P4 Midt&Vest ), for temaserien “I form med aoh.dk”

Bedømmelsen foretages i år af kredsbestyrelsen med hjælp af Allan Høyer, Carsten Tolbøll, Christian Baadsgaard, Flemming Sørensen, Jane Gisselmann, Kaj-Ivan Bæk, Line Morell Holm, Marlene Eyde og Rikke Dueholm.

Invitation og tilmelding til Gallafest

Foto: Ole Mortensen
Foto: Ole Mortensen

ÅRETS TRÆF for midt- og vestjyske mediemennesker – DJ Kreds 5s GALLAFEST – finder sted fredag d. 10. marts 2017 kl. 18.30 i Anlægspavillonen i Holstebro.

Det er dagen, hvor vi minder hinanden om, at vi trods stramme tider kan være stolte af den journalistik og kommunikation, vi leverer til landsdelens mediebrugere døgnet rundt, året rundt. Vi hylder det aller bedste med Kreds 5s priser, og vi gør det i flotte og festlige rammer. Og så er det årets chance for at møde kolleger på tværs af medier og byer og få den faglige og sociale snak, vi ikke når i den travle hverdag.

DR-journalist Thomas Skov Gaardsvig, oprindeligt fra Sdr. Felding, har med glæde sagt ja til at guide os gennem aftenen igen i år, og han har nye idéer med.

Anlægspavillonens dygtige køkken serverer en buffet i stil med den, der fik mange rosende ord med på vejen sidste år.

Prisen er 200 kr. pr. person og dækker desuden velkomstdrink og et glas vin til maden. For studerende/praktikanter er tilmeldingen gratis! Du er velkommen, hvis du er medlem af Kreds 5 eller har været det i 2016, eller hvis du er praktikant på en af landsdelens medier. Husk at invitere kolleger, der er flyttet i årets løb.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding – og vi ses d. 10. marts!

Med venlig hilsen
Kredsbestyrelsen

Tilmeld dig via nedenstående billetsystem eller klik her.

Kommunikation indefra

Foto: Teamteatret.dk
Foto: Teamteatret.dk

Kom med til en aften med fortællinger om livet som kommunikatør – hør om erfaringer og del dine egne (Alle Kreds 5-medlemmer er meget velkomne – også dem der ikke arbejder med kommunikation)

Det foregår 23. november kl. 19.00 – ca. 20.45 , i cafeen på Team Teatret, Østergade 32, Herning.
Der vil være en sandwich og øl/vand til alle, der er tilmeldt senest mandag 21/11 på mail@djkreds5.dk

Info:
DJ Kommunikation og DJ Kreds 5 er værter, når du onsdag 23. november kan komme med ind i maskinrummet hos tre kommunikatører.
I tre korte oplæg på cirka 15 minutter fortæller de hver især om deres hverdag, og hvordan de bruger deres journalistiske baggrund. Derefter er der tid til spørgsmål, debat og erfaringsudveksling.

Oplægsholdere:
Steen Ancher – kommunikationschef hos rådgivningsvirksomheden Sagro (Fusion af Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning. Virksomheden har tæt på 500 ansatte).
Allan Boye Thulstrup – kommunikationskonsulent i Herning Kommune, medlem af Kreds 5-bestyrelsen.
Finn Arne Hansen – kommunikationsrådgiver Courage Design, medlem af bestyrelsen i DJ:Kommunikation