DJ skal vælge ny Cavling-komité

djkreds5 27 apr , 2016 0 Comments Uncategorized
Foto: Michael Daugaard
Foto: Michael Daugaard

DJ skal vælge ny Cavling-komité. Den består af fem personer, som de næste tre år skal udvælge modtageren af Cavlingprisen. Valget af komiteen foretages af Hovedbestyrelsen på et møde i juni 2016. Det er tid til at foreslå din kandidat.

Kreds 5 medlem Torben Møller har valgt at stoppe i Cavling-komitéen, og det ligger os meget på sinde at finde en ny midt- eller vestjysk repræsentant.
Er du nysgerrig og vil vide mere om arbejdet i komitéen, kan afgående medlem Torben Møller kontaktes via tml@dr.dk

Er du interesseret i at blive en del af Cavling-komitéen eller har du et bud på en kandidat, hører kredsen meget gerne fra dig. Du kan kontakte os via mail@djkreds5.dk.

Medlemmer af Cavling-komiteen skal være medlemmer af DJ. Indstillinger af kandidater skal være DJ i hænde senest torsdag den 20. maj 2016.

Læs mere om Cavling-komitéen her. 

Cavling-komiteen udvælger nominerede til prisen samt finder vinderen. Arbejdet i Cavlingkomiteen er frivilligt. Der ydes dog tabt arbejdsfortjeneste for mødedage. Arbejdet i komiteen indeholder en del læsning af materiale og gennemgang af andet materiale. Komitémedlemmerne skal være klar til at tage dage ud af kalenderen i november og december. 

Se fotoudstillingen Årets Pressefoto

djkreds5 14 apr , 2016 0 Comments Begivenhed
Nyt billede
Foto: Kasper Løftgaard

– og mød vinderen af Årets Sportsreportage.

Danmarks Fotomuseum har i samarbejde med Dansk Journalistforbunds kreds 5 arrangeret en aften, hvor der er mulighed for at møde en af vinderne i konkurrencen Årets Pressefoto.

Fotojournalist Kasper Løftgaard vil bl.a. fortælle om sine vinderbilleder i serien College Rodeo i Texas.
Og fotojournalist ved Herning Folkeblad, Flemming Hansen vil introducere fotoudstillingen Årets Pressefoto og fortælle om forløbet af konkurrencen.

Tid og sted:
Danmarks Fotomuseum, Museumsgade 28, Herning,www.fotomuseum.dk, onsdag den 27. april kl. 19.00.
Arrangementet er gratis og man må gerne medbringe ledsager – der er tilmelding til kredsens mail senest d. 25. april: mail@djkreds5.dk

Vi ses!